
Lydhealing og lydmassage
Lydbad med krystal- og synge/ klangskåle kan foregå individuelt eller i en gruppe. Liggende på et underlag kan deltageren synke ind i væren, lade lydvibrationerne omslutte feltet, og opleve deres egen unikke indre rejse.
I individuelle sessioner kan der fx blive brugt tibetanske klang- og syngeskåle, krystalskåle men også stemmegafler/ tuning forks som placeres på kroppen og sender vibrationer ind i den eller i kroppens felt samt evt. rasler, chimes.
Ud over selve lyddelen, kan den individuelle session også indbefatte samtale og vejledning.
Om lyd: resonans og entrainment
Når lydbølger rammer vores krop eller energifelt, vil energifeltet, energikroppen og den fysiske krop, celler og molekyler i følge principperne om resonans og entrainment påvirkes af lydbølgerne. Lydvibrationer og lydfrekvenser er energi i bevægelse, som har potentiale til at påvirke os på fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt plan.
Effekter af lydhealing
Lyd og frekvenser kan have en effekt på kroppen, cellerne, ændre hjernens frekvenser til mere afslappede og meditative tilstande. Kan potentielt lindre smerte og stress, balancere nervesystemet, reducere inflammation, balancere emotioner og følelser, fremme afslapning. Transformere og facilitere indre harmoni og helhed.
Lydhealing historisk
Brugen af lyd til healing går langt tilbage i historien. Shamanerne sang eller trommede for at heale mennesker. I de antikke mysterieskoler i Egypten, Indien, Grækenland var lyd en højt udviklet hellig videnskab. Soniske vibrationer var kendt som en fundamental kreativ kraft i universet.
I moderne tid har eksperimenter i cymantikken demonstreret, hvordan forskellige substanser som væsker og sand tager forskellige former alt efter hvilke lydfrekvenser, der blev spillet for disse, og at lyd har evnen til at påvirke og ændre den molekylære struktur i fx vand.









